Mange har prøvet at stikke en pilekvist i jorden og se den slå rod og gro videre som en ny plante. Men da stauder er kendetegnet ved at visne væk om vinteren, falder det de færreste ind, at man også kan formere mange stauder ved hjælp af stiklinge.

Langt de fleste stauder formeres erhvervsmæssigt ved hjælp af stiklinge. Der er to grunde til dette. Den ene er, at de færreste sorter er frøægte. Frøformering giver ikke ensartede planter, men det der kaldes hybrider på grund af krydsning med nærtliggende sorter. Den anden grund kan være at sorten ganske enkelt er steril.

Der skelnes mellem en række forskellige stiklingetyper.

Topstiklinger tages fra toppen af stænglerne og kan enten være urteagtige eller på grønt ved. En stikling er urteagtig når den tages af frisk nyvækst. Stiklingen er på grønt ved, hvis det sted den klippes er ved at blive fast. De urteagtige stiklinge har den fordel, at de hurtigt slår rod, til gengæld angribes de nemt af råd. For stiklinger på grønt ved gælder lige det modsatte.

Stængelstiklinger giver flere stiklinge per stængel. Typisk skæres hver stikling i bunden lige under et bladpar og i toppen lige over et bladpar. Der hvor bladene sidder er der nemlig en særlig høj koncentration af det væksthormon, stiklingen bruger for i første omgang at danne rødder og dernæst for at danne nye skud i bladhjørnerne.

Bladstiklinger skal kun benytte et enkelt blad eller en del af et blad for at danne en ny plante. Begonia er et godt eksempel på dette. Bladstykker på blot 3 gange 3 cm kan danne nye småplanter. Så med mindre man har travlt er der aldrig grund til at købe mere end en plante af en sort når det gælder begonier.

Bladbærende basisstiklinger tages fra grunden af planten. Man kan forsigtig børste det øverste lag jord væk fra plantens basis. Lige under det sted, hvor stænglen virker træet eller rod-lignende, skæres stiklingen. De skal normal tages om foråret af den første vækst og inden stænglen er mere end 8-10 cm høj.

Rodstiklinger tages af kraftige rødder. Rødder der er lige så tykke som en blyant og 5 - 10 cm lange. Rodstiklinger tages sent om efteråret eller om vinteren når planten er i hvile.

Et praktisk eksempel på en topstikling er denne Euphorbia graffitii (en rød vortemælk).

Stiklingen må ikke være for lang. Den skal kunne holde sig saft spændt indtil rødderne har udviklet sig. En lang stængel vil fordampe for meget væske til at stiklingen kan nå at slå rod. Stiklingen klippes derfor så den er 5 til 8 cm lang. Den klippes lige under et bladpar.

De nederste bladpar fjernes. Dermed er der måske kun to eller tre bladpar tilbage. Man kan eventuelt dyppe stiklingen i roddannerhormon. Ellers stikkes stiklingen ned i en potte med stiklingejord, så det nederste bladpar akkurat er fri af jorden. Til sidst trækkes en plasticpose ned over potten så der er sluttet luft omkring stiklingen. Man kan sikre at posen ikke klasker sammen omkring stiklingen med nogle blomsterpinde eller en ståltrådsbue. Posen skal sikre at der er en høj luftfugtighed omkring stiklingen. Derved fordamper der ikke for meget væske fra bladene. Da det er en urteagtig stikling vil der gå fire til seks uger inden den har slået rod. Man ser det ved, at der kommer rødder ud af bunden af potten og at toppen begynder at vokse. Så skal posen fjernes. Dels for at hindre råd og dels fordi den øgede fordampning gør, at rødderne hiver mere vand og næring op af jorden for at erstatte den væske der fordamper. Stiklingen skal dog stadig sikres mod det "barske" klima i form af blæst og kulde om natten. Efterhånden som den vokser til skal den pottes op i større potter. Når den er godt etableret kan den plantes ud det sted hvor den skal stå.

På dette billede er stiklingen to måneder gammel. Man kan se, at de oprindelige blade som var i toppen af stiklingen, da den blev tager, er mindre end de øvrige. Denne plante er klar til at blive plantet ud på dens blivende sted.

Man kan gøre en række ting for at øge chancen for succes med stiklinge. Brug af roddannerhomon og sluttet luft omkring stiklingen er allerede nævnt. En tredje ting er varme i jorden. Varme i jorden kan ikke alene give bedre rødder men også sikre hurtigere roddannelse. Man kan købe formeringskasser med varme i. Der er dog ikke et særligt stort udbud på det danske marked. Kasserne er heller ikke særlig store. Man kan også købe et varmekabel og dertil en termostat - jeg har set nogle hos Silvan. Det er en forholdsvis dyr løsning. Endelig han man hos dyrehandlere købe varmekabler til terrarier. Et varmekabel graves ned i jorden under potterne i et varmebed eller på et formeringsbord. For at få optimal effekt kan man lægge en flamingoplade nederst og herover tørt sand hvori kablet placeres. Sandet fordeler varmen så planterne, der placeres oven på sandet, få ensartet varme i hele varmebedets areal.

Stiklingeformering af stauder giver hurtigt et antal nye planter. Det er både sjovt og giver stor tilfredsstillelse når det lykkes.