Der er sket en del siden sidst vi beskrev vores have. På vestsiden var der i starten af 30erne, plantet et par rækker elmetræer, hvis der er noget der læer og lukker, så er det Elm. Men desværre, også vores elm blev angrebet af elmebarkbillen, så alle vore stolte elmetræer, en strækning på 150 meter er faldet for motorsaven og blevet til dejlig brænde og flis til bedene. I deres sted har vi nu plantet El, Balsampoppel og Paradisæble, men der går jo nogle år inden de skaber den samme læ i haven.

Vi har fået en Gunnera og til den har vi etableret et forhøjet bed med en stensætning, den er plantet på toppen og skal danne kontrast til grantræet i baggrunden. Foran er der anlagt et lille stenbed med en opstammet Uldpil.

Heldigvis er det en meget stenrig egn, men der skal meget jord til selv en lille forhøjning. Mange steder kan man få kompost jord på gengrugspladserne, som man så kan blande med lidt sand og få en fin luftig muld.

Hvis man henter kompost på genbrugspladsen, skal man være opmærksom på at det kan indeholde snegleæg af den Iberiske skovsnegl, komposten er jo laver af haveaffald fra et stort område. Tag den forholdsregel, at læsse komposten fra et sted hvor der er så lidt grønt vegetation på den som muligt, sneglene er kun der hvor der er grønt.

Nogle af de mindre elme lidt længere inde i haven, som vi har fældet, er taget to – tre meter oppe og så er det meningen at de skal overgroes af Kaprifolier i alle farver. Der er dannet en slags skovbed med Mini Rododendron imellem træstubbene. Nogle af kaprifolierne er vilde og hentet ude i en nærliggende skov, det er ret nemt at hive rodskud op og få dem til at gro hjemme i haven

Lidt længere nede i "skoven" har vi bygget en lille seks kantet The pavillon, det kan give os lejlighed til at vi kan sidde og nyde fuglelivet om sommeren, uden at de kan se os. Det er godt at disse små huse igen er blevet moderne, hvis man placerer det i den anden ende af haven, er der altid at sted, hvor man kan hvile sig og sidde i tørvejr, uden at man absolut behøver at gå inden døre.

Imellem disse to store ædelgran, har der stået et tredje, som måtte lade livet for at få lidt mere lys og luft. Det er ikke så nemt at se på billedet, men stubben er skåret af i halvanden meters højde og med ti cm. grenender siddende tilbage, til at gro op ad den, skal der plantes et par klatre Hortensier. Bag ved, i en blød bue fra gran til gran, skal der sættes at pile flethegn, engang når frosten går af jorden. Der er desuden et bed ved hver side af stubben, det ene med en Kæmperabarber og det andet med Høstannamoner.

Dette er imellem bøgetræerne, granrisene er fra den fældede ædelgran og sat op for at beskytte imod vestenvinden her i vinter, men imellem og under det hele er der plantet over halvtreds træpæoner i forskellige farver, hvilke ved vi ikke rigtig endnu for de er frøformerede og har endnu ikke blomstret, der går nok et par år endnu inden vi får dem at se i blomst.

Vi er således kommet godt i gang med at omdanne haven efter vores egen smag, det tager tid, men vi tager at lille hjørne ad gangen, så bliver vi vel, ja færdig bliver vi nok aldrig, for en have er ikke noget afsluttet, en have er en organisme der hele tiden er under forvandling, dels forandrer den sig af sig selv, eller også gør vi det, men statisk bliver den aldrig. Heldigvis. GOD VINTER