Når foråret er på sit højeste i maj og rhododendronerne for
alvor er kommet blomst er en tur til et par tyske rhododrendronparker en
stor oplevelse, selv om man har mindre børn med. Vi tog turen til Bremen og
Oldenburg i pinsen 2002.
I Bremen finder man
Bremens
botaniske have og Rhododrendronpark. Her er gratis adgang. Ved indgangen
spejler rhododendron sig i en af de mange vådområder.

Parkanlæget er på 46 ha og rummer udover de over 1.500 rhododendronarter
og sorter også en botanisk have med mange spændende planter. Her finder man
en rosenhave, en hede-have med blandt andet en masse lyng og en fuciasamling
med over 450 fuchsiesorter.
Men i maj måned er det naturligvis de mange rhododrendron der tiltrækker
sig opmærksomheden.

Vil man selv starte en lille samling giver parken mulighed for at se
fuldt udvoksede eksemplarer. Bevæbnet med papir, blyant og digitalt kamera
tog vi de mange herligheder i nærmere øjesyn. En ønskeliste tog form.
En plante, der bør være med i selv en lille samling, er den gule
velduftende R. luteum. Den er repræsenteret flere steder i parken hvilket
bemærkes med både øjne og næse. R. luteum tilhører gruppen af løvfældende
rhododendron, de såkaldte azaleaer.

De smukke stier fører rundt blandt parkens mange rhododrendron, og de
bærer alle navneskilte.
 |
Kører man fra Bremen mod nordvest kommer man til Oldenburg.
Nordvest herfor igen finder man Westerstede. I denne by afholdes der
rhododendron-festdage i en uge i maj. I 2002 var der over 80 medvirkende
planteskoler.

Ved Westerstede finder man
Rhododendronpark D G
Hobbie. Her skal der betales entre. At kalde det en park er en
underdrivelse. Der er nærmere tale om en skov. Her er ingen plæner som i
Bremens rhododendronpark. Her er buske og træer, og hovedparten er
rhododendron. Området dækker 65 ha.
Der er kun navneskilte i begrænsede områder. Til gengæld finder man meget
store eksemplarer, og forlader man hovedstierne kan man bevæge sig ad snævre
snoede stier gennem et sandt paradis af rhododendrom. Et sted bestod
underbeplantninge af kanadisk hønsebær Kornus canadensis. En plante jeg
siden har anskaffet mig.

Hobbie er udover rhododendronparken også en planteskole med plantesalg.
Så har man plads i bilen kan man hjembringe levende minder fra denne smukke
skov.

En pinse varer kun alt for kort, når der er meget man vil se. Disse to
steder var hver især en dagsudflugt værd. Men der findes flere
rhododendronparker og -haver i Nordtyskland. Maxwald Park i Westerstede
skulle ligeledes være meget seværdig med mos-have, roser og taks samt igen
mængder af rhododrendron. Længere mod nord finder man
Baumschule Hachmann i Barmstedt nord
for Hamborg. Det er en af de store rhododendron producenter i Tyskland. De
har ud over planteskolen er demonstrationshave, der også er et besøg værd.
|