Den Iberiske skovsnegl, eller "dræbersneglen", som den kaldes, er en uvelkommen gæst fra det sydlige Europa. Den blev første gang registreret i Danmark i 1991, men har formentlig været her i adskillige år forinden. Flere steder, har den i de seneste år, forekommet i et meget stort antal og har forvoldt skade lokalt. Arion lusitanicus, er 7-10 cm (op til 15 cm) lang. Farven varierer fra de brune nuancer over rødbrun til grumset orange. Den bør ikke kunne forveksles med rød skovsnegl, der er meget klar i farven, eller gråsnegl (kældersnegl, brøndsnegl) der er noget større, med længdestriber eller marmorering i gråbrune nuancer.

Den iberiske skovsnegl har op til flere generationer om året i Danmark. Snegle er hermafroditter og kan gensidig befrugte hinanden og alle lægge æg. En kønsmoden snegl lægger i løbet af sit liv ca. 400 æg. Æggene lægges i hulrum i jorden, under blade og i kompost- og affaldsbunker. Æggene der er mælkehvide, kugleformede og med en diameter på 3-4 mm. De klækkes om sommeren i løbet af 1-2 uger. Varme tørre somre, reducerer antallet af æg der klækkes og mange dyr som pindsvin, grævlinge, andefugle rovsnegle, løbebiller, frøer og tudser æder snegleæg. Snegle der har lagt æg, dør inden vinter. Ungsnegle i alle aldre overvintrer på beskyttede steder, i kompostbunker og dybe hulrum i jorden. Hård og tidlig frost, medfører stor dødelighed blandt de overvintrende ungsnegle. I april-maj dukker de op igen. Udviklingen fra nyklækket til voksen tager 4-5 uger for de æg, der er lagt og klækker om foråret af de overvintrende snegle. Sneglene foretrækker en grovkornet, klumpet jordstruktur med mange

hulrum, hvor de søger ned i dagtimerne og i tørkeperioder.

Iberiske skovsnegle med æg.

De iberiske skovsnegle foretrækker at søge føde i fugtige områder. De optræder gerne på åbne arealer med lav plantevækst samt i urte- og prydhaver. De tiltrækkes af en række stærkt duftende planter, som krydderurter, løg og tagetes. Urteagtige plantedele af duftende planter er attraktive fødeemner.

Som forholdsregel til at undgå sneglene, anbefales det at håndkultivere eller hakke urtehaven. På den måde holdes jorden løs i overfladen og ukrudtet bekæmpes til forebyggelse mod snegle. Træd jorden sammen når kartoflerne graves op, tilstedeværelsen af mange planterester fremmer sneglenes levevilkår. Brug en lukket kompostbeholder. Hvis der skulle være snegleæg, dræbes disse, hvis komposten opnår en tilstrækkelig høj temperatur. Opsæt barrierer om urtehaven af lodretstående metalplader med et udadvendt knæk. Jorddækning med flis og lignende kan skabe gunstige miljøer for sneglenes formering. Opretstående granris o.lign. til vinterdækning, skaber ikke gunstige vilkår for sneglenes overvintring.

Hvis man har været så uheldig at man har fået sneglene ind i sin have, gælder det om at forringe deres levevilkår mest muligt. Først og fremmest gælder det om at indsamle sneglene og aflive dem. Brug ikke gift, da dette også vil gå ud over andre dyr, som frøer og tudser, der godt kan lide snegleæg. Sneglene kan ikke udryddes ved hjælp af sneglegift, nye vil blive ved med at dukke op når giftvirkningen har fortaget sig.

Sneglene indsamles bedst sent om aftenen eller tidlig morgen. Man kan etablere attraktive gemmesteder for sneglene, hvorfra de kan indsamles. Lav et begrænset område i haven, hvor sneglene foretrækker at opholde sig. Der kan udlægges brædder, gamle tæpper eller sække. Omkring dette område kan lægges lokkemad i form af rådden frugt, opblødte hundekiks m.v. Der kan også laves en sneglefælde, nedgrav en mælkekarton med en sjat øl i bunden, lad en cm. rage op over jorden for at forhindre løbebille o.l. i at falde i. Gemmesteder og fælder skal tilses dagligt. Lad være at spise grønsager og urter hvor der har været snegle, de kan være inficerede med bl.a. kolibakterier, slimen er meget sej og sværd at vaske af.

Aflivningen foregår bedst ved at indsamle sneglene i en spand og så overhælde dem med kogende vand, de kan også skæres eller klippes over på stedet, men husk at fjerne de døde snegle, ellers tiltrækkes der endnu flere. Grav de døde snegle ned i jorden og træd godt til.

Denne artikel er skrevet på baggrund af "grøn viden" fra Danmarks Jordbrugs Forskning, havebrug nr. 124 april 1999.