Nogle af de smukkeste haver jeg har set, er skovhaver. Derfor har jeg altid ønsket mig sådan en. Hvis man ikke lige har en masse træer i haven i forvejen, har sådant et projekt lange udsigter. Da vi flyttede hertil, var plantning af træer et af de første ting, jeg gav mig i kast med. Masser af træer. Og nu cirka 15 år senere synes jeg, at det begynder at ligne det, jeg har drømt om.
Mange af træerne, jeg plantede dengang, er siden fældet og stammerne brugt til kantning og grenene til flis til stierne. De fleste af de planter, man dyrker i en skovhave, kræver ikke dyb skygge, men det man kalder vandrende skygger. De vil samtidig gerne have en fugtig, lidt sur og muldrig jord. Det er planter, man ikke ser så hyppigt i de fleste haver, da de ikke klarer sig godt i et almindeligt staudebed.
I vores skovhave er der selvfølgelig de fleste af de planter, man forbinder med skovbund. Der er anemoner, bregner, vintergækker, bispehuer, lungeurter, primulaer, hosta og hasselurt for blot at nævne nogle. Der er også nogle mere specielle. Her er nogle af de planter, jeg stolt viser frem til, hvem der end gider se dem.
Billedet af denne fyldte blodurt er taget i slutningen af april. De stammer oprindelig fra skovområder i Nordamerika.
De forholdsvis store grågrønne blade kan godt minde lidt om fjervalmuens (Macleaya cordata) blade. Det er ikke helt tilfældigt, da de er beslægtede.
Glaucidium palmatum blomstrer i april-maj og bliver cirka en ½ m høj. De stammer oprindeligt fra den japanske ø Hokkaido. Den har ikke noget dansk navn, men på engelsk kaldes den Japansk skov valmue, om end den ikke tilhører valmuefamilien. Jeg synes, at den er flot og glæder mig til, at den danner en tæt kuppel.
Treblad og snabelkalla er blevet samleobjekter i min skovhave. Det er planter, jeg sjældent kan gå forbi på plantemarkeder uden at købe dem. De to treblade på billedet er Trillium erectum og Trillium grandiflorum, som nok er de to mest almindelige treblade i danske haver. Snabelkallaen er en Arisaema sikokianum.
Snabelkalla er i familie med Arum, hvor Italiensk ingefær nok er den mest kendte med de hvide aftegninger på de trekantede blanke blade og frugtstande, der består i orange bær i store tætte kolber.
Månestråle er sådan et fint navn til en plante. Langt finere end det den kaldes på engelsk, hvilket er gul voksklokke. Den har store frodige blade, og blomstens kronblade er meget kødfulde. Hvor mange af de øvrige skovbundplanter blomstrer tidligt på året, venter målestråle med at blomstre til september. På latin hedder den Kirengeshoma palmata.
Den største udfordring i vores skovhave er vind og tørke. Jeg forsøger at gøre læhegnet mod vest tættere og tilføre så meget organisk materiale til jorden som muligt.