IHaven

Der er mange meninger om kompost. Og jeg vil skynde mig at sige, at den måde jeg gør det på, ikke er den eviggyldige sandhed. Det er bare det, som fungerer bedst for mig. Vi har et stort behov for kompost til vores køkkenhave, men er ikke mere energiske, end folk er flest. Så lette løsninger er velkomne – blot ikke trailer-kørsel med kommunal kompost.

Vi har altid smidt alt haveaffald i en stor kompostdynge i et hjørne af køkkenhaven. Det har omfattet ukrudt med rødder og jord, som er revet af bedene, stængler, kviste, grene og så videre. Problemet har været, at omsætningen har været langsom, fordi den kun tilføres lidt ad gangen, og når det endelig er omsat, indeholder det ikke så meget organisk materiale, som man kunne ønske sig. Næring er der nok af. Det kan man se på, hvor frodigt brændenælderne gror. Samtidig var der mange ukrudtfrø, som villigt spirede der hvor komposten blev anvendt.

Når man læser om emnet kompost på nettet og i havebøgerne, bliver man overvældet af det arbejde, der tilsyneladende skal til for at skabe en god kompost. Der skal bygges kompostbeholdere af træ – for eksempel af paller – med aftagelige sider. Mindst to, men helst tre styk for at kunne flytte materialet fra beholder til beholder. Og materialet skal bygges op med skiftende lag af grønt og brunt.

Men jeg fandt også et par metoder, der var noget mere simple. Det er sådan en metode, jeg nu anvender.

Jeg havde noget trådhegn liggende, som vi ikke længere brugte. Det har jeg sat op i nogle ringe. Så fylder jeg ellers bare på – men ikke med hvad som helst.

Komposten laver jeg, når der er faldet mange blade af træerne på græsplænen. Så finder jeg min plæneklipper med opsamler frem og slår alle bladene og græsset op. Det havner i en af kompostbeholderne. Jeg fylder den som regel helt op med top på i løbet af nogle få dage.

Efter et par dage er komposten så varm, at man næsten brænder sig, når man stikker hånden ned i bunken. Det er det kvælstofholdige græs, der nærer bakterievæksten i bunken. Bakteriernes omsætning af materialet giver varmen. Efter en uges tid begynder varmen så småt at aftage. Så der kan man vende bunken, så det yderste uomsatte materiale kan komme ind i midten af bunken. Så opvarmes bunken igen. Derefter behøver man ikke gøre så meget mere. Efter et par måneder kan man lægge komposten ud i bedene.

På disse tre billeder ses komposten i tre faser. Først som den ser ud, når den lige er lagt i en beholder. Så efter den er blevet vendt. Og sidst som den ser ud, når den er klar til at blive bragt ud.

Jeg undgår at lægge ukrudt med rødder og jord i bunken. Heller ikke materiale der gør det vanskeligt at vende bunken. For eksempel grene, lange stængler og ærtehalm. Jeg lægger dog gerne grene i, men først når de har været gennem kompostkværnen.

Den gamle kompostbunke er der godt nok stadigvæk. Vi graver den ud en gang imellem og bruger materialet til at fylde huller i plænen eller til at lægge i bunden af nye bede. Men den gode kompost kan lægges på toppen af bedene, hvor den kvæler uønsket ukrudt – og giver god næring til de planter, vi ønsker skal vokse der.